Det starter altid i Hamborg
Så kom jeg langt om længe afsted efter en smertefuld flytteperiode jeg bestemt havde gjort værre for mig selv end jeg behøvede. Heldigvis er det alt sammen glemt nu.
Alle gode Interrailture starter med et stop i Hamborg (efter op til flere stops i Danmark, fordi vi åbenbart ikke kan finde ud af at elektrificere strækningen op til Aarhus) hvor man gang på gang kan bliver overrasket over, hvor lidt den dansk-tyske grænse egentlig gør ved kultur og sprog. Man bliver mødt med »møjn« og får skipperlabskovs i kedelig regn og tåge.
Jeg skulle fra Hamborg med et østrigsk nattog, hvilket jeg var ret spændt på, for sovekabineprisen var højere end køjepriserne på de fleste europæiske hostels. Det skulle dog også være helt nybyggede vogne, hvilket er langt fra de 40 år gamle togvogne de fleste europæiske togselskaber har hevet ud fra glemmeren nu behovet for langturstoge er stigende igen.
Køjerne var helt aflukbare med skabe til sko og tasker. Der var mere end siddehøjde og med varm kakao og rundstykker på sengen vil jeg putte de østrigske nattog på pedestalen – sammen med de kinesiske – som det bedste nattransport jeg har taget. De kinesiske tog var dog en del bredere (og meget billigere), og der var både siddepladser og borde så jeg må give sejren til Kina (også selvom min seng var fyldt med solsikkefrøskaller på en af turene i Kina)
Efte r en god nats søvn ankom jeg om morgenen i Wien og drev mod et hostel jeg havde fundet på Hostelworld. Det var ikke det allerbilligste – som ellers plejer at være prioritet numero uno 😁 – fordi jeg gik efter et hostel med events så jeg kunne møde andre rejsende. Jeg havde fundet et hostel der lå i et højhus (oven på den første indre-by-IKEA), så jeg tjekkede ind, tog et bad, skrev mig op til salsaundervisning og drev mod Wiens indre by, hvor jeg fandt en tøjbutik – der ikke synes jeg så aristokratisk nok ud til at købemen det må blive en historie for en anden gang.
